New Age-kristendom i funktion.

----------------------------------------------------------------------------------
Åndelig vejleder,
Cand.theol. Jette Dahl.
Skriver på Religion.dk


Livet leves indefra.
Forestil dig, at du i din krop har et helligt rum. Et ånderum.
Her har Gud lagt noget af sig selv i dig.
I Bibelen bruges forskellige udtryk om den virkelighed: Guds billede, perlen, det nye menneske, sjælen, Guds barnet og Helligånden.
At have med Gud at gøre er at begive sig ud på en forvandlende rejse, hvor Gud er hovedpersonen, og du er hans sjæleven.
Den tager sin begyndelse i dit eget indre.
Her ligger kimen til et åndeligt venskab, der farver alt andet, du har med at gøre i dit liv.
Men som ethvert andet venskab, tager det tid at lære hinanden at kende indefra.
Bliv opmærksom på dit hellige rum, som tilhører Gud.
Find et symbol, som siger dig noget, og som du kan lægge derind.
Lad det være tegnet på hans nærvær i dig.
Giv Gud kærlig opmærksomhed, så tit du kan. Gerne både i en stille stund og i travlhed.
--------------------
Mikkel Vigilius i
Leder i 'Budskabet',
Januar 2007:


Det nye Testamente afslører under ét, at vores naturlige og kødelige religiøsitet altid tager sigte på et og det samme: at styrke og ophøje os selv ved at nedtone vores synd og ved at give os en oplevelse af selv at være gode - dygtige, indsigtsfulde, progressive, fromme, hengivne, åndsfyldte etc.
Guds mål med os er et andet og modsat.
Hans gerning tager ikke sigte på at styrke os selv, men på ved loven at ydmyge og dømme os og ved evangeliet at give os hele frelsens, nådens og barnekårets rigdom i Jesus alene.
Det er vejen til en levende, frigjort og frelsende tro - på Jesus!

mv.
----------------------------
"..de ombyttede Guds sandhed med løgnen, ærede og dyrkede skabningen fremfor Skaberen."...Rom.1.25.
-----------------------------------------------------------------------------