Fra artikel afMikkel Vigilius.
Klippet fra
Shafan.dk
Den første leder af ’Vestlandske Indremission’ i Norge, Andreas Lavik, døde tidligt i 1900-tallet.
Kort før sin død havde han en nat en drøm.
Han drømte, at han i en ubestemt fremtid kom til indremissionens huse.
Men der var helt tomt og mørkt. Den eneste, han mødte, var en gammel vaskedame:
’Hvor er alle menneskene?’ – spurgte han.
Og det viste sig, at de stod uden for på en blomstereng.
’Men det er jo fint, at der er så mange her’ – tænkte han. ’Det er en herlig anledning til at forkynde Guds ord.’
Og så stillede han sig op foran dem, og de virkede alle sammen meget lykkelige og stod og vajede frem og tilbage!
Og så forkyndte Lavik for dem om Jesu blod, der renser for al synd!
Og til at begynde med stod forsamlingen stille og lyttede som om , det var noget nyt og anderledes, de hørte.
Men snart blev de fjerne i blikket igen og vajede igen frem og tilbage.
Så lagde Lavik mærke til, at de alle sammen havde en blomst i knaphullet.
’Sådan en blomst vil jeg også have’, tænkte han og bøjede sig ned for at plukke én.
Men lige da han skulle til at plukke den, så han ved blomsten en slange – parat til at hugge ham i hånden.’
Den kristendom, der viser ringeagt og ligegyldighed over for evangeliet om Jesu frelsergerning, hans kors og hans blod – det er en kristendom, som har mistet enhver forbindelse med Gud, som han virkelig er.
Det er en forførende kristendom!
Læs hele artiklen her.
