Klumme af Jørn Nielsen,Næstved.
En betimelig advarsel.
Jeg har netop som gave fået bogen "Møllehave - et liv i fem akter". En sådan gave betragter jeg nærmest som en straf. Men da pastor Johannes Møllehave, også kendt udenfor vort lands grænser, står i høj kurs hos mange kristne og kristne kirker, hvor han ofte med begejstring citeres - og naturligvis også af "Kristeligt Dagblad" - må jeg advare mod denne mand som åndelig forfører.
Møllehave er usædvanligt godt begavet, slagfærdig, litterært velbevandret, bl.a. Søren Kierkegaard-fan, og tilsyneladende et næstekærligt, folkeligt vidtfavnende menneske, men så afgjort blandt dem, apostlen advarer imod, som "med deres søde tale og fagre ord forfører troskyldiges hjerter" (Rom. 16:18).
Selv som ældre mand forsvarer han i bogen det såkaldte "åbne ægteskab", dvs. ægteskabelig utroskab, som han begyndte på i 70´erne, og som både han og hans (nu afdøde) kone i gensidig forståelse praktiserede. "Det drejede sig om nogle meget konkrete, seksuelle behov", fortæller han.
Fortrød (angrede) han som ældre mand?
"Fortrydelse, nej, det vil jeg ikke sige, heller ikke hvis du spørger sådan i bagklogskabens lys...jeg følte at det var så rigt, at jeg måtte fortælle om det."
Hans utugt betød tværtimod en ny "dimension" i hans forfatterskab, hævder han og beklager, at hans egen gudfrygtige far ikke gjorde det samme, men holdt sig selv i "jernlænker" og ikke kunne blive "forløst" - dvs. ved selv at praktisere "det åbne ægteskab".
Jeg advarer mod denne veltalende forfører uanset hans store underholdningsværdi på diverse verdslige og religiøse platforme. Jeg gør det ej mindst i lyset af de mange opløste ægteskaber blandt troende mennesker, hvoraf nogle er blandt mine bedste venner, og som får mit hjerte til at vride sig i smerte.
En nok så kendt, fremtrædende kristen leder betroede mig nærmest skæmtende: "Jeg ville ikke drømme om at lade mig skille, men jeg kunne godt tænke mig "noget" ved siden af!"
Det er tydeligt, at hans urene tanker selv som respekteret missionsmand kredser om det emne til skade for hans egen sjæl, men det er han ikke ene om.
Paulus advarer med apostolsk myndighed mod forførelse og syndens bedrag i enhver skikkelse. Og i stedet for at gøre oprør mod denne myndighed (også et af tidens tegn), bør vi lade os advare for vore egne sjæles skyld. Og med henblik på evangeliets vidnesbyrd.
-jn-
