E-mail fra Jørn Nielsen,3. marts 2008.
Vi nærmer os påske, den største af de kristne højtider, men i praksis blot nogle kærkomne feriedage. I det ateistiske Sovjetunionen var denne højtid selvfølgelig kun genstand for foragt.
Klassisk er dog beretningen om kommunist-sekretæren, som i et landsbysamfund holdt et foredrag, der nedsablede Gud.
”Hvem tør modsige mig?” spurgte han overlegent.
En tilhører meldte sig.
”Du får 5 minutter”, sagde kommunisten.
”Giv mig blot fem sekunder!”
Og han råbte ud over forsamlingen: ”Kristus er opstanden!” og svaret kom rungende tilbage: ”Ja, sandelig Han er opstanden!”
”Kristus er opstanden!” er som bekendt den ortodokse påskehilsen.
Jeg var for nogle år siden i Rumænien, og jeg lærte at sige ordene ”Christos a inviat!” (Kristus er opstanden). Det varme smil, jeg fik af de landsbybeboere, jeg besøgte, glemmer jeg aldrig.
Efter kommunismens fald fik en af vore kristne venner fra Wales, en professor i matematik, som havde holdt mange foredrag i det gamle Sovjetunionen, lov til at skrive nogle artikler om kristendom i flere russiske aviser, som udkom i tocifret millionoplag.
Han fik mange svarbreve fra intellektuelle unge, der søgte et åndeligt alternativ, og han måtte have hjælp til at besvare alle brevene.
På en plakat på en mur i Berlin læste jeg: ”Gud er død – hilsen Nietzsche”.
Længere nede på samme plakat stod: ”Nietzsche er død – hilsen Gud.”
Vårens genopstandelse i naturen er en smuk ramme om den påske, der stadig forkynder: ”Kristus er opstanden!”
-jn-
