Vækkelse i bibelsk betydning.

------------------------------------------------------------------------------
Fra "Levende forkyndelse eller tomme ord?"
Af Dag Risdal.
Klippet fra Shafan.dk

I dag tales der meget om vækkelse. Mange forbinder ordet med en stor interesse eller begejstring for Jesus. Man bliver optaget af åndelige spørgsmål.
Vi hører om vækkelse og fornyelse både her og der. Men det er ikke alt, der kaldes »vækkelse«, som er vækkelse i bibelsk betydning.
Enhver sand vækkelse har flere kendetegn:
1) Der er syndenød, en nød i samvittigheden over at have mødt den hellige Gud i Ordet. Det er Helligånden, som gennem lovens ord overbeviser om synd (Joh.16,8-10 ).
2) Der er endvidere frelsesglæde - barnekårets ånd - ved, at man i evangeliet har fået Jesus åbenbaret som sin personlige Frelser (Rom.8,15 ; Gal.4,4-7 og Ef.1,3-7 ).
3) I hjertet skabes en trang til at vidne for andre om det, man har set (Ap.G.4,20 ).
4) Herren oprejser hyrder og vejledere i vækkelsestider (Ap.G.11,22-24 ).

Vækkelse kommer, når samvittigheden bliver knust i mødet med Helligånden, slået ned og gjort til intet og sat på plads. Det er ikke nok med en »begejstring« for Jesus. Det er ikke nok, at folk får interesse for åndelige spørgsmål. Vi må altid spørge, om det er Bibelens Jesus, den korsfæstede Jesus Kristus, der forkyndes (1.Kor.2,2 ). Vi må gribe fat i frelseshistoriens Jesus, den Jesus, som opfylder profetierne i det Gamle Testamente (Matt.21,4 )...
Læse mere her.
------------------------------------------------------------------------------------------------------