Fra Shafan.dk 18. februar 2009.
Læren
Af D. Martyn Lloyd-Jones - fra "Den kristne enheds grundlag".
Det nye Testamente holder overalt på den rette lære. Jeg understreger dette, fordi hele tendensen i dag, som vi har set, er at dysse talen om læren ned og at tilskynde til at arbejde sammen, bede sammen og evangelisere sammen, fordi »læren skiller«.
Læren er blevet ignoreret i den formodede enheds interesse. Det står imidlertid fast, at der ikke findes nogen enhed skilt fra sandheden og læren, og det er afvigelse herfra, som er årsag til deling, og som bryder enheden.
Overalt i Det nye Testamente er der, som vi har set, en fastholden ved sand lære i modsætning til falsk lære. Dette er kun muligt, fordi læren kan defineres og fremstilles i bestemte udtryk og læresætninger. Vi har en objektiv norm, hvormed vi kan prøve os selv og andre.
Den falske lære fordømmes.
Dette bliver endnu tydeligere, når vi lægger mærke til den måde, hvorpå den falske lære bliver fordømt i Det nye Testamente, og det sprog, der bruges med henblik på falske lærere. Læg i særdeleshed mærke til den måde, hvorpå Herren selv gør det. For hele stemningen i dag er aldeles modsat dette.
I boganmeldelserne morer det mig at lægge mærke til, at et punkt, der næsten altid fremhæves, er, om forfatteren har været helt positiv eller ej. Vi må aldrig være negative; vi må aldrig kritisere andre synspunkter. Det betragtes som »ukristeligt«. Det er sindelaget, det kommer an på.
Så vi må aldrig kritisere, og langt mindre må vi fordømme noget. Synspunkter, som er totalt afvigende, skal betragtes som værdifulde »indsigter«, der peger i retning af sandheden... Læs mere her.
Læren
Af D. Martyn Lloyd-Jones - fra "Den kristne enheds grundlag".
Det nye Testamente holder overalt på den rette lære. Jeg understreger dette, fordi hele tendensen i dag, som vi har set, er at dysse talen om læren ned og at tilskynde til at arbejde sammen, bede sammen og evangelisere sammen, fordi »læren skiller«.
Læren er blevet ignoreret i den formodede enheds interesse. Det står imidlertid fast, at der ikke findes nogen enhed skilt fra sandheden og læren, og det er afvigelse herfra, som er årsag til deling, og som bryder enheden.
Overalt i Det nye Testamente er der, som vi har set, en fastholden ved sand lære i modsætning til falsk lære. Dette er kun muligt, fordi læren kan defineres og fremstilles i bestemte udtryk og læresætninger. Vi har en objektiv norm, hvormed vi kan prøve os selv og andre.
Den falske lære fordømmes.
Dette bliver endnu tydeligere, når vi lægger mærke til den måde, hvorpå den falske lære bliver fordømt i Det nye Testamente, og det sprog, der bruges med henblik på falske lærere. Læg i særdeleshed mærke til den måde, hvorpå Herren selv gør det. For hele stemningen i dag er aldeles modsat dette.
I boganmeldelserne morer det mig at lægge mærke til, at et punkt, der næsten altid fremhæves, er, om forfatteren har været helt positiv eller ej. Vi må aldrig være negative; vi må aldrig kritisere andre synspunkter. Det betragtes som »ukristeligt«. Det er sindelaget, det kommer an på.
Så vi må aldrig kritisere, og langt mindre må vi fordømme noget. Synspunkter, som er totalt afvigende, skal betragtes som værdifulde »indsigter«, der peger i retning af sandheden... Læs mere her.
