Fra Bibelen Online:
"Dette siger Herren: »Stil jer ved vejene, og se jer om; spørg efter de gamle stier; følg vejen til det gode, så skal I finde hvile for jeres sjæle!« Men de svarer: »Det vil vi ikke!« »Jeg stiller vægtere ud for jer, lyt til hornet!« Men de svarer: »Det vil vi ikke!« Jer. 6, 16-17.
»Et profetudsagn om Duma. Der er en, der råber til mig fra Se'ir: »Vægter, hvornår er natten gået, vægter, hvornår er natten gået?« Vægteren svarer: »Der kommer en morgen, men også en nat... « Esaj. 21,11-12a.
»Menneske, jeg stiller dig som vægter for Israels hus. Når du hører et ord fra min mund, skal du advare dem fra mig. Når jeg siger til den uretfærdige: Du skal dø! og du ikke advarer den uretfærdige og ikke taler til ham og advarer ham mod hans uretfærdige færd for at holde ham i live, så skal den uretfærdige dø på grund af sin skyld; men hans blod vil jeg kræve af din hånd... « Ezek. 3,17-18.
"Hvis vægteren derimod ser sværdet komme og ikke støder i hornet, så folket ikke bliver advaret, og sværdet rammer en af dem, da bliver han ramt på grund af sin skyld, men hans blod vil jeg kræve af vægterens hånd." Ezek. 33,6.
"Profeten er Efraims vægter for min Gud; men de sætter fælder på alle hans veje og fjendskab i hans Guds hus." Hos. 9,8.
"Den dag, dine vægtere meldte, straffens dag, er kommet; nu rammes du af den forvirring, de meldte om." Mik. 7,4b.
"Hør, dine vægtere løfter røsten, de jubler i kor, for med egne øjne ser de Herren vende hjem til Zion." Esaj. 52,8.