Organisations-troskab eller Kristus-troskab?

----------------------------------------------------------------------------
Uddrag fra bogen,
'Levende fokyndelse eller tomme ord',
Af Dag Risdal.

Uden at vi er klar over det, og uden at nogen ledere egentlig ønsker det, vil styrkelsen af den ydre, organisatoriske side af det kristne arbejde få følger på det åndelige plan.

I praksis kan det medføre en tendens til »ensretning« af det åndelige liv, med en deraf følgende brod mod og tilstramning for de kristne, der står for det gamle åndelige grundsyn.
(Det kan gælde bibelsyn, synet på forkyndelse, holdningen til de mange nye metoder i Guds riges arbejde, forholdet til sang og musik, osv.)

Personer med en indre overbevisning ud fra det gamle grundsyn på Bibelen og bekendelse, og som vover at give udtryk for det, skubbes mere og mere ud på sidelinien.
De, der har et radikalt, åndeligt grundsyn, kan blive manøvreret ud, og denne »udskiftning« vil foregå skjult for det ydre øje.
Det er dystre perspektiver, men alligevel realistiske.

I lys af endetiden er det ransagende at standse for indholdet i 2.Tess. 2,6-7.
Her vil jeg antyde en muIig tolkning af disse vers.
»Også nu ved I, hvad (Guds ord) der holder igen, så han (den lovløse) først kan åbenbares, når hans tid er inde.
Thi lovløshedens hemmelighed er allerede i virksomhed, kun må den, som nu holder igen (den, der står fast på Guds ord), først fjernes.«

Dette kan betyde, at personer må regne med at blive sat udenfor eller selv vælge at holde sig udenfor.
Det skyldes ikke nødvendigvis den politiske situation, men den religiøse udvikling.
De gammeltroende bliver ganske enkelt ikke længere tålt, fordi de ikke tænker i overensstemmelse med det, som tidsånden kræver.
For disse kan der blive en spænding mellem Kristus-troskab og organisations-troskab.

Læs mere på:
Shafan.dk/artikler