-----------------------------------------------------------------------------------
Uddrag fra Religion.dk
Af Tom Thygesen Frederiksen,
Dialogcentret.
New Age forstås normalt som noget meget flydende, en strømning eller bevægelse, en alternativ spiritualitet, der er stærkt inspireret af forskellige elementer fra den såkaldte teosofi´.
Den er ikke mindst inspireret af teosoffen Alice Baileys idé om, at vi bevæger os ind i en ny periode - the New Age of Aquarius: Stjernetegnet Vandbærerens nye tidsalder - hvor en ny slags (teosofisk) åndelighed vil blive verdensomspændende.
En åndelighed, hvor alle mennesker bliver søstre og brødre, kreative og åndelige og tror på samme universelle religion med træk fra buddhisme, kristendom og den såkaldte "esoterik" (eller okkultisme) i opgør med individualisme, dogmer og materialisme....
Ofte mener New Agere, at de er kristne: Dog mere udviklede og åndelige kristne end de traditionelle kristne, der forstås som stivnede dogmatikere, der tænker i modsætninger i stedet for i harmoni og helhed.
Eftersom New Age tilsyneladende er ved at være den mest udbredte religiøsitet i Danmark, og eftersom flertallet i Danmark stadig er med i Folkekirken, så ser New Agere altså ikke nogen konflikt mellem New Age og kristendom.
Derfor er der et spændende forhold mellem en folkekirke, der mener at repræsentere folket eller flertallet og så New Age, som måske er den egentlige folkelige religiøsitet i Danmark.
Læs mere her.