Fra Nyhedsbrev nr. 2/2003,
”I Mesterens Lys”.
Forårsworkshop i Hellig Kors.
Drivhusets store workshop i Vestjylland (St. Bededagsferien) 16–18 maj bryder nyjord. Workshoppen vil veksle mellem meditationer, øvelser og undervisning. Hovedunderviseren Blake Steele vil koncentrere sig om selvindsigt og kristushealing. Benny Alex vil gennem bl.a. meditationer formidle den ny bevidsthed, som han kalder kristus-bevidsthed –og Lars Neve, projektassistent i IML, vil føre deltagerne ind i keltisk-kristen naturspiritualitet og lede en fuldmånetjeneste. Desuden er der tidebønner/meditationer, som guides af forskellige healere og kunstnere, der er tilknyttet Drivhuset.
-------------------------------------
Klip fra Religion.dk:
Uddrag af besvarelse af Benny Alex,
14. maj 2003.
Jesus og den ny bevidsthed.
Jeg læste et digt af sufien Rumi, hvor han siger: “There is a place beyond right and wrong. I'll meet you there!" Når du spørger, hvor jeg tror det hele vil ende, så tror jeg det vil ende dér: i en ny bevidsthed, hvor dualisme og polarisering vil opløses i gudsrigets store JA.
For mit eget vedkommende bliver det klarere og klarere, at det at følge Jesus er ikke primært at tro på ham, lovprise ham, bede til ham osv. sådan som vi kender fra vort gudsliv i dag. At følge Jesus er at gå gennem dén snævre port, som et skift i bevidstheden er. Dette bevidsthedsskift vil medføre, at vi som Jesus kommer til at opleve, at “jeg og Faderen er ét" (ingen dualistisme i forhold til Gud) og at “vi er ét med hinanden" (ingen dualisme eller vi/de tænkning i forhold til hinanden) - det som er summeret op i Jesu formulering af Åndens lov....
Læs mere her: http://www.religion.dk/artikel/148591:--Jesus-og-den-ny-bevidsthed
-----------------------------------------------------
Fra Bibelen på internet:
"Der var dog også falske profeter i folket, ligesom der også blandt jer vil komme falske lærere, som vil indsmugle ødelæggende vranglærdomme og tilmed fornægte den Herre, som købte dem. De nedkalder en brat tilintetgørelse over sig selv, men mange vil følge dem i deres udsvævelser, og sandhedens vej vil komme i vanry på grund af dem." 2. Pet 2,1-2.