-----------------------------------------------------------------------------
Fra Sand.omvendelse.dk
28. maj 2008.
Af René Vester.
Hvorfor kalder man det fornyelse?
Mange kirker er gået væk fra den sunde lære. Man taler ikke længere om synd, slet ikke om dom, og man fatter ikke hvad retfærdighed er. Omvendelseskristendommen er blevet en museumsfigur som vi ser tilbage på og griner af. Mens vi siger ha ha, tænk at vi var sådan engang.
I dag vil vi hellere have “levende kirker” hvor der er fed lovsang, ungdomsmøder hvor man bruger mere tid på at spille computer og gå i badeland, end man forkynder Guds ord, og søgervenlige gudstjenester hvor folk føler sig rigtig godt tilpas, fordi de aldrig får at vide at Guds vrede er over dem, hvis de ikke omvender sig. Det er hvad vi kalder fornyelse. Vi har med vold og magt slæbt de ting som verden tilbyder, ind i kirken for at kunne beholde folk i kirken og tiltrække nye. Men med de samme metoder er vi nået til et punkt, hvor der ikke længere er plads til Jesus i kirken.
Nogle steder er man endda begyndt at fjerne korset fra kirkerummet. Man begrunder det med at det har folk ikke lyst til at se på alligevel. Det er vigtigere at være en moderne frisk kirke, med masser af liv. De siger som Sardes menigheden at de er levende, men se hvad Jesus siger til dem i Åbenbaringen 3.1.
“Jeg kender dine gerninger. Du har ord for at leve, men er død.”...
----------------------------
Læs hele indlægget her.