Ved et besøg på Luther’s kloster understreger Paven den økumeniske nødvendighed.


23. september 2011.

"Det var en fejl i reformations-tiden, at vi for det meste kun kunne se, hvad der adskilte os, og at vi undlod at forstå eksistentielt, hvad vi har til fælles i form af den store betroelse af Den hellige Skrift samt de tidlige kristne trosretninger."


Det var pave Benedikt XVI’s budskab til en økumenisk samling den 23. september. Paven fortsatte med at sige, at "det store økumeniske skridt fremad i de seneste årtier er, at vi er blevet opmærksomme på hele dette fælles grundlag."

Økumeni var hovedtemaet for anden-dagen af pavens besøg i Tyskland, hvilken han tilbragte i Erfurt, den by, hvor Martin Luther blev ordineret som Augustinerklosterets munk og dermed begyndte sit kirkelige arbejde.

Pave Benedikt begyndte sin dag i Erfurt med at besøge byens katedral, hvor han ærede relikvier af Sankt Boniface, "tyskernes apostel." Derefter rejste han til det nærliggende kloster i St. Augustine, hvor han mødtes med lederne af Tyske Evangeliske Kirkers Råd - en gruppe, der repræsenterer omkring 24 millioner Luthertro.

Paven sagde til gruppen, at det økumeniske projekt – initiativet for at skabe et fælles vidnesbyrd om evangeliet om Kristus – i dag står over for to store problemer. Det første er kollapset af de traditionelle Protestantiske trosretningers organisationer, som nu kun tilbyder "en form for kristendom med lidet institutionel dybde, lidet rationalitet og endnu mindre dogmatisk indhold, og med kun lidt stabilitet." Det andet er sekulariseringen i ​​den moderne verden. "Gud bliver i stigende grad drevet ud af vore samfund," bemærkede Paven, "og historien om åbenbaring, som Skriften beretter om, synes låst fast i en stadig fjernere fortid."

Senere på dagen sluttede Paven sig sammen med omkring 300 mennesker - herunder ledere fra flere Protestantiske grupper - til en økumenisk gudstjeneste, holdt i kirken ved det kloster, der havde været Luthers hjem. Der understregede han igen, at det haster med den økumeniske opgave:

Om og om igen må Han udholde afvisningen af enhed, men stedse på ny forekommer enhed med Ham, og dermed med den treenige Gud. Vi har brug for at se begge dele: menneskers synd, der afviser Gud og trækker dem tilbage, men også Guds triumfer, som opretholder Kirken trods dens svagheder, og konstant drager mænd og kvinder tættere på sig og dermed hinanden. Af denne grund burde vi ikke bare fortryde vore skel og separationer ved en økumenisk samling, men vi bør også takke Gud for alle elementer i enheden, som Han har bevaret for os og stedse på ny skænker os. Og denne taknemmelighed skal - i en tid med fristelser og farer – på samme tid være en beslutning om ikke at miste den enhed, der således er skænket os.

Paven kommenterede, at nogle avis-analytikere i dagene op til hans besøg havde antydet, at han ville bringe en "økumenisk gave" til Erfurt i form af nogle nye tilbud til fremme af kristen enhed. "Den slags analyser", sagde han, "indikerer en politisk fejllæsning af tro og økumeni." "Enhed blandt kristne kan ikke opnås gennem forhandlinger", lagde han til. "Tro er ikke noget, vi udarbejder intellektuelt eller forhandle os til. Succes i økumenisk arbejde kommer kun ved at gå stadigt dybere ind i troen i vore tanker og i vore liv."