Fremkomsten af staten Judæa.

Fra Israeltoday.co.il/
27. december 2011.

Israel Today dækker i januar 2012-nummeret det voksende "Price Tag" fænomen med hærværk fra nogle Jødiske indbyggere i Judæa og Samaria. De er vrede over den fortsatte trussel mod deres hjem fra fjendtlige Arabiske bander, det internationale diplomatis pres og den Israelske regerings tilsyneladende ligegyldighed med deres situation.

For nylig fik denne situation Israelske top-embedsmænd til at tale om muligheden for borgerkrig, efter at et "Price Tag"-angreb blev begået mod en Israelsk militærbase. Der er også pustet liv i talen om et brud med Israel og oprettelsen af en selvstændig stat i Judæa.

En kilde i Samaria fortæller Israel Today, at staten Judæa allerede er en de facto realitet. Ifølge kilden foregår der allerede en Jødisk opstand i Judæa og Samaria, som medierne og regeringen gør deres bedste for at skjule for offentligheden.

"Ideen med at udskille sig fra Israel vinder frem, også med hensyn til Israel,"  sagde vores kontakt. "Flere og flere [bosættere] forstår, at de er der på trods af det etablerede Israelske samfundssystem, og de ser flere og flere forskelle mellem sig selv og Israelerne."

Dette gælder især for den yngre generation af Jøder i Judæa og Samaria, der "ikke ser sig selv som ’Israelske’ og er klar til at dø for jorden."

Ideen om en stat i Judæa har eksisteret siden 1988, da bosætter-rabbinere foreslog dette som svar på PLO-leder Yasser Arafats uafhængighedserklæring. Prominente rabbinere begyndte at genoptage ideen i kølvandet på Gaza’s tilbagetrækning i 2005, og erklærede, at hvis en storstilet tilbagetrækning nogensinde blev beordret i Judæa og Samaria, ville de sætte planen om Judæa-staten i værk.

Med den igangværende dæmonisering af de Jødiske indbyggere i Judæa og Samaria, både fra det internationale samfund og fra de venstreorienterede institutioner i deres egen nation, virker det som om, en tvungen udryddelse ikke længere er nødvendig, og opdelingen af Israel i to separate Jødiske stater allerede er i gang.

Så mens det i sidste ende kan mislykkes for det eksterne diplomatisk pres at opdele landet Israel, er det lykkedes at dele Israels folk, og det er et bønneemne, som ofte overses, da vi fokuserer på den tidligere trussel.