Flere beviser på, at Irans atomprogram ikke er fredeligt.

Fra Israeltoday.co.il/
23. februar 2012.
Af Ryan Jones.


Iran insisterer fortsat på, at deres hemmelighedsfulde atomprogram er af fredelig art, og Vestlige ledere er fortsat ivrige efter - i det mindste delvist - at tage Teheran på ordet for at undgå en militær konflikt. Men et interview med hustruen til ​​en myrdet Iransk atomfysiker tydede nærmere på, at det internationale samfund stikker hovedet i busken på bekostning af Israel.

Hustruen til en nyligt snigmyrdet atomfysiker, Mostafa Ahmadi Roshan Behdast, sagde til Iran’s Fars News Agency (Fatemeh Bolouri Kashani), at hendes mands "ultimative mål var udslettelse af Israel."

Roshan var direktør og ledende kemiker ved Natanz-uranberigelsesanlæg, et af ​​de vigtigste anlæg i Irans atomprogram, og måske det vigtigste, hvis Iran har planer om at bygge atombomber.

Iranske embedsmænd og medier har beskyldt Israel’s Mossad-efterretningstjeneste for at stå bag bilbomben, der dræbte Roshan, da han kørte på arbejde i sidste måned. Israels præsident, Shimon Peres, benægtede, at hans nation var involveret.

Onsdag gentog den Israelske hærchef, general Benny Gantz, at et atombevæbnet Iran udgør en uacceptabel eksistentiel trussel mod den Jødiske stat. Og Balouri Kashani’s afsløring af, hvad hendes mand arbejdede hen imod, er blot den seneste retfærdiggørelse af den Israelske vurdering.

Et dokument, der for nyligt blev offentliggjort af chef-strategen hos Irans øverste leder, Ayatollah Ali Khamenei, hævdede, at "Iran skal angribe Israel i Allahs navn i 2014. Alle vore problemer skyldes Israel!"

Khamenei og især den Iranske præsident, Mahmoud Ahmadinejad, har gentagne gange henvist til Israel som en kræftknude, der skal fjernes fra Mellemøsten.

På trods af dette bevis for det modsatte, fortsætter Israel’s kritikere med at beskylde den Jødiske stat for at manipulere situationen for at kunne starte, hvad de kalder en ny meningsløs krig.