26. februar 2012.
Af Ryan Jones.
Emiren af Qatar åbnede søndag ”Den Internationale Konference for Forsvar af Jerusalem”, hvor Arabere og Vesterlændinge, Muslimer og Kristne i de næste tre dage vil angribe Israel’s holdning, at Jerusalem er deres evige, udelte hovedstad.
Det officielle program opfordrer til at drøfte "den juridiske status for Jerusalem før og efter den Israelske besættelse, virkeligheden og fremtiden for Jerusalem under besættelse, og status for de hellige steder i henhold til international lov."
Arabiske medier rapporterede, at konferencen bliver holdt midt i de igangværende angreb på det Muslimsk-kontrollerede Tempelbjerg fra Israelerne, der er fast besluttede på at "Judaisere" byen.
Der har været vold på Tempelbjerget i de seneste dage, men det hele opstod på den Muslimske side. To gange i sidste uge blev kristne tour-grupper stenet af Muslimer, mens de besøgte Tempelbjerget. Volden eskalerede fredag, da Muslimske tilbedere angreb politiet i hele det østlige Jerusalem, hvilket resulterede i, at mindst en Muslim døde og 11 Israelere blev såret.
Men de Arabiske medier lader sjældent kendsgerningerne stoppe en god Israel-kritisk historie, og det samme gælder talerne på konferencen i Qatar.
Den Palæstinensiske leder, Mahmoud Abbas, åbnede arrangementet og erklærede, "de Israelske besættelses-myndigheder bruger de grimmeste og mest farlige midler til at gennemføre planerne om at slette og fjerne Østjerusalem’s Arabisk-Islamiske og Kristne karakter."
Mange Arabere ser Jødernes køb af jord og opførelsen af boliger på det, der hævdes at være Islamiske (eller Kristne) arealer, som en krænkelse af "menneskerettighederne". Der var engang en anden gruppe mennesker, der havde lignende synspunkter. De blev kaldt Nazister.
Det bør ikke komme som nogen overraskelse, at en sådan forsamling ikke vil gå glip af den anti-Zionistiske Rev. Stephen Sizer, en Anglikansk præst fra Surrey, England.
Efter planen skulle Sizer præsentere sit papir "Jerusalem: The City of God in Christian Tradition", hvor han forsøger at bruge Skriften til at afvise tanken om, at Jerusalem blev givet som en del af en evig arv til Israels børn.
Sizer, som vil være en af hovedtalerne på den kommende ”Christ at the Checkpoint”-konference i Betlehem (se vores dækning her (engelsk), er en voldsom modstander af Kristne, der bruger Bibelen som grundlag for at understøtte den Jødiske genindsættelse i deres hjemland.
Det Israelsk/Arabiske medlem af Knesset, Ahmed Tibi, en tidligere rådgiver for Yasser Arafat, var også med ved åbningen af konferencen, hvor han sgde til Qatar-medierne, at "Israel er en besættelsesmagt i det østlige Jerusalem, og den tilbageholder det Palæstinensiske folks religionsfrihed."
En afslappet spadseretur gennem Jerusalem, hvor et væld af Kirker og Moskéer arbejder frit, ville være nok til at miskreditere Tibi’s påstand. Dét, Israel begrænser, er tilgangen for Muslimske tilbedere til regelmæssig brug af Tempelbjerget som en høj-grund, hvorfra de kan lancere sten-angreb på Israelske Jøder og udenlandske Kristne, selv om det for nogle Muslimer er en del af deres tro, så måske har Tibi en pointe her.
Det er også planlagt, at repræsentanter for FN, Den Arabiske Liga, og den populære Egyptiske gejstlige, Yusuf al-Qaradawi, der går ind for underkastelse af verden under Islam samt udryddelse af Jøderne (engelsk), skal henvende sig til den internationale forsamling om at forsvare Jerusalem mod Jøderne.
At politiske og religiøse ledere fra hele verden samles for at vride hænder over Israel’s kontrol af Jerusalem burde ikke komme som en overraskelse.