I ”Palæstina” betaler terror sig.

Fra Israeltoday.co.il/
15. februar 2012.
Af Ryan Jones.


Der er desværre ingen mangel på Palæstinensiske Arabere med en indgroet nationalistisk motivation til at skade og dræbe Israelske Jøder. Men for mange andre er der en anden tvingende grund til at engagere sig i terrorisme: En stabil løn.

En Israelsk domstol sigtede i denne uge to mænd fra Gaza med terrorvirksomhed, efter at de indrømmede at have planlagt at dræbe Israelske soldater, så de kunne hente sig en fornuftig løn fra den Palæstinensiske Myndighed, mens de sad i Israelsk fængsel.

Økonomien er ikke sund overalt i verden. Men med Hamas’ dårlige forvaltning af Gaza (var der nogen, der forventede andet af en anerkendt terror-gruppe?), og Israels behov for at indføre en sikkerheds-blokade, er den lokale ledighedsrate skyhøj.

Salam Alsufi og Ra'ami Tayima vidste, at ved at slutte sig til Hamas ville de komme ud i den slags problemer, der ville få dem i et Israelsk fængsel. Og det var netop det, de ønskede, da Den Palæstinensiske Myndighed betaler fængslede Palæstinensiske terrorister mellem 3.200 og 10.000 shekel (omkring $ 865 - $ 2.700) per måned - langt mere end Palæstinensiske embedsmænd tjener. Derudover får familierne til fængslede Palæstinensiske terrorister skattelettelser og gratis uddannelse.

Med den slags ydelser er det ikke underligt, at Alsufi og Tayima var ivrige efter at blive arresteret. Faktisk antydede nogle medierapporter, at de to mænd blev utålmodige med hensyn til de ordrer, de fik fra Hamas. Disse ordrer omfattede overvågning af Israelske troppe-bevægelser fra en skjult position og drab af alle Israelere, der kom ind i Gaza. I stedet for at vente, blev Alsufi og Tayima taget i at skære sig vej gennem Gaza-sikkerhedshegnet for at angribe soldater, der patruljerede på den Israelske side af grænsen.

De to mænd er nu i fængsel, og vil - som de ønskede det - sandsynligvis begynde at modtage månedlige udbetalinger fra Den Palæstinensiske Myndighed. De fleste af pengene bliver leveret af USA og EU i strid med anti-terror-lovene, men spørgsmålet er adskillige gange blevet skrinlagt af lederne på begge kontinenter.