Mail fra Jørn Nielsen, Næstved.11.11.07.
En af de mange gudfrygtige kvinder, som Herren efterhånden har brugt i mit liv, var min morfars enke, Margrethe. Hun var hans 2. kone, efter at Herren havde taget min mormor hjem til sig, da jeg selv kun var 12 år gammel.
Margrethe havde ingen høj uddannelse, havde kun gået i en simpel landsbyskole, betegnede sig selv som "enfoldig", kom som fattig 17-årig ung pige i huset hos min morfar og mormor i Hellerup, "avancerede" senere til at stå i min morfars forretning og blev til sidst gift med chefen selv og førte samvittighedsfuldt og under Guds velsignelse hans forretning videre, da Herren tog ham hjem.
Hendes liv var en moderne udgave af Ruts bog i DGT.
Hende har jeg ofte haft velsignede stunder med. Jeg tror ikke, jeg senere har truffet nogen kvinde med lignende gudsfrygt, åndelig indsigt, visdom og dømmekraft, kærlighed til Guds ord og Guds folk, - en kvinde, jeg på en særlig måde kendte Åndens og bønnens samfund med.
Hun, der som forretningskvinde ellers havde begge ben på jorden, talte ofte om, hvor "fremmed" hun følte sig i denne verden.
Det var ikke udtryk for virkelighedsflugt, men realistisk erkendelse af sit kald som Kristi efterfølger og som "fremmed og udlænding" (1. Pet. 2:11).
Jeg kunne tale fortrolig med hende om mine anfægtelser og tvivl, fristelser og nederlag, og hun havde altid gode, trøstende ord. Og så sang vi ofte sammen en opbyggelig salme. Hun elskede fx Brorson ligesom min morfar havde gjort det.
Jeg fik det privilegium at tale ved hendes begravelse for ca. 15 år siden og gjorde det ud fra Hebr. 11:13-16, thi just de ord passede så godt på hende. Evigheden og den kommende herlighed optog hende nemlig meget, især på det sidste.
Hun er med blandt den store "sky af vidner omkring os" (Hebr. 12:1), som endnu taler efter sin død om vort kald i denne verden som "fremmede og udlændinge".
Som det er på ethvert sted, hvor vi er gæster, vil vi ved Guds nåde opføre os som gæster i denne verdens fremmede hjem, være lydige mod den lovlige øvrighed og bede for alle i høje stillinger, sætte vort kryds på valgdagen på tirsdag, men samtidig leve med evighedens horisont over vort liv, og ligesom Noa, der byggede en ark til frelse for sit hus, med vort sandfærdige vidnesbyrd være "en dom over verden". (Hebr. 11:7).
Ja, må du og jeg forundes i den korte tid, vi har igen, at være et sådant vidne for vor Herre Jesus Kristus, thi Hans program er ikke at forbedre denne verden, men at frelse mennesker fra "den nuværende, onde verden" (Gal. 1:4).
-jn-
