Enneagrammets historie.

Fra Akademiet for personlig udvikling.
April 2011.

Ingen ved med 100% sikkerhed, hvorfra modellen stammer, men det menes at være et udtræk fra flere af verdens store filosofiske retninger; tibetansk mystik, kristendommen, den jødiske kabbalistiske træning samt fra sufierne, middelalderens islamiske filosoffer.

Armenieren Georg Ivanovich Gurdjief (1872-1949), som var lærer og filosof, rejste i mange år rundt i verden og besøgte klostre og mysterieskoler. Da han i 1920´erne grundlagde sit institut "Institut For Menneskers Harmoniske Udvikling” i Frankrig blev Enneagrammet så småt kendt i den vestlige verden.

Han hjalp mennesker med personlig udvikling ved at give dem opgaver, der kombineret med indre opmærksomhed, skulle gøre dem bevidste om deres individuelle mønstre, sandsynligvis på basis af Enneagrammet.

Den måde vi anvender Enneagrammet på i dag stammer primært fra boliviaeren Oscar Ichazo, som skulle have lært om Enneagrammet på samme mysterieskole i Afghanistan, som Gurdjief.

Ichazo udviklede Enneagrammet til den persomlighedsmodel, vi kender i dag og i 1970´erne grundlagde han institutter i Chile og i USA.

En af Ichazos elever, Claudio Naranjo, har siden videreført hans arbejde og startet Enneagram-skoler.

I dag er Enneagrammet almindeligt udbredt i USA, lige som det nu vinder større og større indpas i resten af den vestlige verden.

Der er udgivet adskillige bøger om Enneagrammet og der findes ligeledes mange spændende link og hits på internettet... Læs mere her.
----------------------------------------
Læs desuden: New Age i Oase-inspireret valgmenighed.