G-20 introducerer mad-sporings system for at stabilisere priserne.

Artikel: One World regering
23. juni 2011.

Kommentar fra Understandthetimes:
I årevis har de, der tror på de Bibelske profetier, indset, at verdens fødevareforsyning vil blive brugt til at styre verdens befolkning. Denne artikel viser, hvor tæt det er på at ske.
------------------------------------------------------------------------------- 
De største økonomier i verden aftalte i torsdags en række foranstaltninger for at stabilisere fødevarepriserne på verdensplan efter års pludselige udsving, forårsaget af global ustabilitet, især i de fattigere lande.

Den Franske landbrugsminister, Bruno Le Maire, sagde, at G-20 topmødet for landbrugsministre havde aftalt at berolige verdensmarkedet ved at etablere et gennemskueligt system til sporing af de globale forsyninger samt fødevarehjælps-reserver, engagere sig i mere forskning i nye hvedesorter og skabe en hurtigere reaktionsmekanisme for at tage sig af tørke i producentlandene.

"Det er en kraftanstrengelse for det internationale samfund, der stadig lader os tro på styrken i solidaritet og samarbejde om at løse de store spørgsmål, som planeten står overfor, såsom fremtiden for verdens landbrug", sagde han til journalisterne.

Som en afspejling af krisens alvor er det første gang, landbrug og fødevaresikkerhed har været emnet på et G20-topmøde.

"Vi erkender alle nødvendigheden af at indføre ny regler og forordninger for landbrugsprodukter på markedet", sagde Le Maire.

Et af de vigtigste aspekter i den nye aftale er ”Agricultural Market Information System”, der vil afværge panisk mad-spekulation ved øjeblikkeligt at gøre tilstanden i verdens fødevarelagre og egetforbrug tilgængeligt for alle lande, sagde Zoellick.

"Det, vi så, da priserne begyndte at stige kraftigt i 2008, var, at manglen på oplysninger om lagre og tilgængelighed kan føre til panik på markederne, og panik er det, der fører til prisstigninger", sagde Zoellick. "Usikkerhed fører til omskiftelighed."

-------------------------------------
”Og da Lammet brød det tredje segl, hørte jeg det tredje væsen sige: »Kom!« Og jeg så en sort hest, og han, der sad på den, havde en vægt i hånden. Og jeg hørte nogen sige, som var det en røst midt inde mellem de fire væsener: »Et mål hvede for en denar og tre mål byg for en denar, men olie og vin må du ikke skade!« Åb 6,5-6.